Som søn af en svensk mor opvokset i Paris og en tysk far, blev jeg født i Italien. Når jeg skal besøge min familie må jeg rejse i Europa: Min morbroder bor i England (Durham) med sin spanske hustru, mine danske slægtninge bor i København og min danske morfar boede i Paris.
Før studentereksamen boede jeg ca. 2 måneder hos min mors danske faster i København og deltog i undervisningen på den lokale dansk/tyske skole (Sankt Petri Schule). Jeg bestod italiensk/tysk studentereksamen i 2015 fra den tyske skole i Milano (German School Milan).
Jeg besluttede efter studentereksamen at studere i Berlin, fordi jeg opfatter byen som en af Europas førende hovedstæder, og samtidig som stedet, der er blandt de førende inden for kultur og politisk avant-garde i vor del af verden. Til oktober forventer jeg at afslutte min BA i ”Physical Engineering” fra TU (Technische Universität, Berlin). I løbet af mine 3 år som studerende ved TU har jeg udviklet mine faglige kompetencer gennem en strukturel og metodisk læringsproces. Jeg har praktiseret min viden som undervisningsassistent i Calculus 1 (matematik) ved TU. Mit speciale er thermodynamik (energy theory). Som integreret del af mit studie har jeg arbejdet som praktikant i Tyskland i et firma, som arbejder inden for rådgivning i energi spørgsmål.
Mens jeg endnu gik i gymnasiet blev jeg grebet af politik – en passion som førte til, at jeg meldte mig ind i den demokratiske familie: I Italien var jeg aktiv i PD (Det socialdemokratiske parti) og blev derigennem repræsentant i min kommunes skolekomite. Jeg er på nuværende tidspunkt formand for afdeling 70 (mit tyske Socialdemokraterne lokal forening i Berlin) , og bestyrelsesmedlem i den lokale socialdemokratiske sammenslutning Berlin-Brandenburg.
Så langt som jeg kan huske tilbage er jeg til stadighed blevet spurgt om, hvor jeg kommer fra og hvilken nationalitet jeg har. I lang tid kunne jeg ikke rigtig give et fyldestgørende svar uden at måtte beskrive hele min families historie igen og igen. I al hemmelighed misundte jeg virkelig dem, der uden tøven kunne besvare spørgsmålet blot ved at nævne deres nationalitet. De, der var sikre på, hvorfra de stammede og havde hjemme. En dag blev svaret dog indlysende for mig: ”Jeg er europæer”. Den livsnødvendige opgave med at beskytte vort europæiske hus mod nationalistiske strømninger og genoplivningen af stærkt højresnoede bevægelser har ført til, at jeg brændende ønsker at kæmpe for et stærkt og samlet Europa til beskyttelse af rettigheder og idealer og arbejde for retfærdighed.